Jin: Som man kan se er det grove arbejde gjort. Her er vi begyndt med at lave det der senere skal blive til en jin på dette træ. Denne stub er stadig lidt for lang og skal derfor gøres kortere. Martin vil derfor save det overskydende væk.
Dette er hermed gjort, vi brugte en sav. For ligesom at gøre det lettere for en selv at overskue, hvordan man havde tænkt sig at den jin man vil lave, kunne komme til at se ud, er det en fordel at tegne den med en tuds, som illustreret på billedet med en rød tudspen. Af værktøj er der utallige af muligheder, man kan bruge, en jintang, eller stemjern, eller jern fra et billedskære sæt er særdeles velegnet, og til det helt grove er der så mulighed for at brug af power tools. ( Håndfræser værktøj )
Hvad betyder ordet Jin: Den korekte betegnelse er ikarijin, som betyder " guds anker ". Hvor kan man se jin i naturen. Især i bjergene og på udsatte steder, ser man ofte træer af nåle-familien, med f.eks. en udgået stub, der rager op over trækronen eller med døde grene eller grenspidser, som tidens tand har afbarket og poleret, så de står som smukke sølv-hvide silhuetter. Disse afbarkede spidser, stubbe og grene, kaldes jin.
Som man ser her på dette billede er Martin igang med at lave jin, som værktøj bruger han her en speciel jintang, som man kan trække lange stykker træ af med. Derved opnår man at den jin man laver kommer til at se ud som om at grenen er knækket af naturlig på dette sted. Jin forekommer mest naturlig på kinesisk enebær, fyrtræer, grantræer o.lign. Udover det dekorative, kan det være nødvendig, at lave jin hvor f.eks. et træ er for kraftig i toppen, eller har for mange eller for lange grene, derved undgår man en masse unaturlige beskærings sår.  På hvilken årstid kan man lave jin: Jin kan stort set laves hele året, men barken slipper bedst i sommer-halvåret, der laver man altså sine jin.
Shari: Hvor finder man shari henne. Skovbrande, lyn-nedslag og storme, river ofte hele stammer og blotlægger dele ef rødder. Disse blottede områder på stamme og rødder, er træets sjæl, kaldet shari eller Buddha´s Knogler. Shari bør kun laves i april/maj - midt i August, og aldrig på ny-opgravede træer. Laver man shari sidst på sommeren, bør man have en rimelig vinter beskyttelse. Når man laver jin og især shari, er det vigtig at pensle sårkanterne med sårsalve, derved undgår man, at dele af barken omkring såret dør. For at opnå den grålige nuance på jin og shari, som giver det præg af alder, som vi ønsker, bruger vi svovl-kalk også kaldet jin-middel, eller lime-sulphat. Dette smøres på med en pensel eller en vatpind, og har samtidig konserverende egenskaber. Det vil være en fordel at lade sårende hele inden man bruger det. Og husk det må kun bruges hvor der er god ventilation og helst udenfor.