|

|

|
Knibning
og Pasning
af
femnålet Fyr
Pinus Pentaphylla
Japansk Hvidfyr |
Historie
Hører til Granfamilien ( Pinaceae
). Kommer oprindelig fra Japan, hvor den kendes under navnet 'Goyo-Matsu'.
Pinus parviflora, kendes også under navnet Pinus pentaphylla ofte betegnet
som Japansk-Femnålet fyr.
I naturen kan den blive 25 meter
høj. Mens træet er ungt, er det pyramideformet med tætte nåle, men formen
bliver senere ujævn. De vidtrækkende grene bliver horisontale og giver det
ældre træ et pittoresk ydre. Der er kun få grene, og de bøjer bagud i
spidserne og har en tendens til at miste nålene, når de bliver gamle. De
højtsiddende danner en krone. Harpiksfyldte knopper ses på stammen hos
unge træer. Nålene sidder i knipper med fem i hvert bundt. De er
stedsegrønne, lige eller krogede, blågrønne med to harpiksfarvede bånd i
kanten. Det er en hvid fyr. Koglerne bliver mørkebrune og bliver ca.
siddende på træet i 7 år.
|
 |
Knibning:
I april
kniber man to tredjedele af lysene, inden de åbner sig. Brug tommel og
pegefinger. Hvis kronen er meget tæt, fjerner man hvert tredje skud
helt, er den for åben, beholder man alle tre skud. Knibningen ud føres
i en periode på tre uger. Start med at knibe de langsomst voksende
skud og slut af med de hurtigst voksende. Det vil få nålene til at
blive lige lange. |
Beskæring af grenene:
I oktober skæres for lange grene
tilbage med en tredjedel. Skær lige over et nålebundt, men pas på ikke at
komme til at klippe i nålene.
Snøring: Snør træet i perioden oktober til marts. Lad tråden blive
siddende på grenene til sidst på sommeren. Dog skal man se efter i hele
perioden om tråden er ved at vokse ind i barken på træet, er dette
tilfældet skal den klippes af med en wire-tang, og har barken taget skade
skal den behandles med sårbalsam eller voks, for at beskytte træet mod
sygdoms angreb m.m.
|
Omplantning:
Meget ofte,
bonsai trænger tit til at blive taget ud af deres skål, for at få
deres rødder trimmet. Dette er meget vigtig så de store rødderne ikke
får magten, men at man får en masse små fine rødder som kan optage den
mængde vand og gødning, man giver dem. Omplantning for unge træer,
hvert andet eller tredje år, for mere etablerede bonsai hvert fjerde
eller femte år. |
|
Jordblanding:
Pinus ønsker en grov granit
blanding og 20 % Akadama. Når man starter omplantningen af sin fyr, skal
man bruge en grov granit ca. 4-8 mm i bunden af sin skål, for at den er
godt drænet, hoved blandingen skal være 80 % granit 2-4 mm og 20 %
Akadama.
Som top dressing kan man bruge
fin granit og Akadama, og Fuji sand ( vulkansk jord ) som afslutning.
Denne blanding bruger man til unge træer som er under træning. Til ældre
træer som er mere etableret kan man bruge en finere jordblanding. Husk
altid at jorden er godt drænet, så vandet kan komme ud, fyren kan ikke
lide at være for fugtig.
|
 |
Vanding
og Gødning:
Igennem en
lang og varm sommer, er det nødvendig at vande hver dag, og til tider
to gange om dagen. Men ellers kan man fra forår til efterår nøjes med
at vande hver anden dag, og i vinter halvåret kan man nøjes med hver
tredje dag. På alle tidspunkter af året skal man være sikker på at man
gennem vander træet, så man kan se vandet løbe ud af drænhullerne i
bunden af skålen.
Man gøder
sit bonsai træ fra marts til oktober, den gødning man bruger skal være
organisk og kan placeres på toppen af jorden. Med nyomplantede træer
skal man ikke gøde de første tre til fire uger efter omplantning.
|

Fyr med et lys: Nr. 1.
Knib 2/3 del af lyset, inden det åbner sig.
Fyr med et lys: Nr. 2. De
nåle der så kommer frem, er kortere , kraftigere og mere spidse end de
gamle. Skitse 1-2 øverst i venstre hjørne.
Fyr med to lys: Nr. 1.
Knib 2/3 del af det længste lys. Ca. en uge efter knibes 2/3 del af det
andet lys. Lysene er nu ca. lige lange.
Fyr med to lys: Nr. 2. Man
opnår herved at de nye nåle der kommer frem bliver små og jævne, se skitse
øverst fra venstre, nr. 3-6.
Fyr med tre lys: Nr. 1.
Knib 2/3 del af det korteste lys. Knib ca. en uge senere 2/3 del af det
mellemste lys. En uge senere knibes det længste lys med 2/3 del. Når
nålene der kommer frem er kortere og mere ensartede end de gamle nåle, se
skitse nederst fra venstre nr. 1-5.
Knibning af nåle med fingrene.
Nr. 1: I Oktober fjerner
man de gamle nåle, med fingrene, for at rense træet.
Nr. 2: Det rensede træ er
nu vinter klar, sørg for at stille træet et sted med masser af lys, dog
ikke direkte i sollys. Pensel-fyren er meget hårdfør og kan derfor tåle en
del frost. Tag det evt. ud af skålen, for derefter at plante træet i
jorden, som er den bedste måde at opbevare sit træ på. Kan evt. beskyttes
med nogle fyr eller gran grene og undgå direkte sollys, når det sættes i
jorden. Men husk man skal se til sit træ jævnlig for at opservere det, der
kunne jo være et eller andet der skulle ordnes.
|